Opdateret den 1/9 2026

HOLDKAPTAJNENS ANSVAR OG KOMPETENCE I HASLEV CYKELMOTION

Som holdkaptajn har man ansvar for det hold eller den gruppe, som man er udpeget til.

Medlemmerne i Haslev Cykelmotion er inddelt i hold 1,2,3 og 4 ud fra den forventede hastighed. Dog kan der også være flere holds som slås sammen af hensyn til fremmøde.

Holdkaptajnen har følgende ansvar i forbindelse med afvikling træning og ture:

  • Holdkaptajnen står for planlægning af rute og indhold af træning.
  • Holdkaptajnen har den overordnede føring af holdet i forbindelse træning.
  • Holdkaptajnen er ansvarlig for, at afviklingen er træning og ture sker under hensyntagen til færdselsloven, og at kørslen afspejler klubbens etikette.
  • Holdkaptajnen er ansvarlig for at holdet kører ud – og kommer hjem sammen.
  • Holdkaptajnen er ansvarlig for, at alle i gruppen er bekendt med formationer, skift, kommandoer mv. Herunder også at et nyt medlem/prøve medlem bliver taget godt imod på holdet, og at vedkommende bliver sat ind i tegngivning, kommandoer mv.
  • Holdkaptajnen er ansvarlig for at anspore gruppens medlemmer til at afspejle klubbens ånd og regler.
    • Medlemmer der ikke lever op til henstillinger og formaninger kan således blive tilrettevist, og i yderste konsekvens modtage sanktioner i form af karantæne.
  • Holdkaptajnen er ansvarlig for, at holdsammensætningen passer i forhold til den ønskede hastighed, evt. ved at flytte medlemmer til andre hold.
  • Holdkaptajnen medvirker til, at alle der deltager er medlemmer af klubben, inden for de rammer der er udstukket omkring prøveperiode. Ryttere som ikke har betalt kontingent inden for rimelig tid kan nægtes at køre med.

REGLER & GOD STIL I HASLEV CYKELMOTION

Alle medlemmer af Haslev Cykelmotion forventes at sætte sig ind i klubbens regler og efterleve disse:

  • Færdselsreglerne skal altid respekteres og klubbens medlemmer skal vise hensyn til andre trafikanter. Det gør vi af hensynet til vores egen sikkerhed, og sikkerheden for øvrige trafikanter.
  • Nye medlemmer skal introduceres til kommandoer og tegngivning af holdkaptajnen, så alle kender og kan benytte tegngivning.
  • Det er ikke tilladt at deltage i klubtræning uden cykelhjelm.
  • Der udpeges en holdkaptajn inden gruppen kører, og der skal afholdes en kort briefing før og efter en tur.
    • Klubbens medlemmer forventes at respektere holdkaptajnen, dennes beslutninger og kommandoer. Medlemmer der ikke respekterer anvisninger fra holdkaptajnen kan modtage tilrettevisning og ved gentagne tilfælde karantæne.
  • Vi tager hensyn til hinanden, hvilket betyder at vi venter på de bageste i gruppen efter bakker og sving, vi stopper op ved defekt og hjælper hinanden.
  • Ved træning med intervaller samles der op efter intervaller, skiltespurter og fartlege. Rytterne skal således STOPPE på anvist sted og foretage opsamling.
  • Vi holder en god stil på landevejen, både over for hinanden og overfor vores medtrafikanter.
  • Vrede, aggressioner eller uhensigtsmæssig kørsel fra andre trafikanter besvares i en positiv ånd.
  • Vi kører ud sammen – og vi kommer hjem sammen.
  • Vær opmærksom på, at alle på holdet kan følge med i gruppen, og at der ikke opstår huller, medmindre feltet er givet frit i forbindelse med interval, bakkespurt eller lignende. Det er et fælles ansvar at passe på hinanden, og sikre at alle kommer godt med rundt.
  • Ved defekt venter gruppen på at defekten blive udbedret. Holdet venter på denne rytter enten ved at stoppe eller køre i ring ved at køre forud på ruten og vende tilbage.
  • Vi efterlader ikke nogen medmindre vedkommende selv udtrykkeligt ønsker at køre hjem alene.
  • Når vi kører to og to, skal det være under hensyntagen til egen sikkerhed og øvrige trafikanter. Hvis der ikke er overskuelige forhold, både bakker og i sving, gives kommandoen ”en og en”.
  • Kør sikkert – undlad at skifte bane på vejen i sving o. lign. uden at orientere dig.
  • Den eller de forreste ryttere er gruppens øjne, det er derfor vigtigt, at den eller de der kører forrest, er ekstra opmærksomme og holder øje med forhindringer i form af biler, grene, huller mm. der kan være til fare for resten af feltet.
  • Vær opmærksom på at skift fra siddende til stående køreposition, skal ske uden at miste alt for meget fart, så den der kører bagved, ikke bliver generet.
  • Skal man tisse, skal det ske, hvor det ikke kan genere omgivelserne.
  • Vi holder naturen ren, vi efterlader eller smider ikke affald af nogen art i naturen.
  • Hvis du er forhindret i at færdiggøre turen, eller drejer fra og kører fra gruppen, bedes du give besked direkte til Holdlederen.

Tegn og råb der bruges når der køres.

  • Se op” – Der er en situation hvor man skal være særlig opmærksom.
  • Bagfra” – Der kommer et køretøj bagfra.
  • Forfra” – Der kommer et køretøj forfra.
  • Stopper”, Hånden op for stop – Feltet stopper.
  • Slække” – Der er skabt hul i feltet så farten skal sættes ned foran.
  • En og en”, ”Lynlås” – Der skal køres i enkeltkolonne
  • Huller”, Der peges på hullet – Der er et eller flere huller i vejen.
  • Grus”, Der peges med flad hånd på vejen – Der er grus eller sten på vejen.
  • Defekt” – En rytter har en defekt, som kræver stop.
  • Fri” – Der er fri passage i kryds, eller sving, for de nærmeste ryttere. ”Fri” fratager ikke rytter for selv og orientere sig. ”Fri” råbes ikke automatisk ned i feltet, men forudsætter situationsvurdering fra hver rytter inden der igen råbes ”Fri”.
  • Højre hånd føres bag ryggen og vinker med hånden – Der er en forhindring i højre side af vejen
  • Venstre hånd føres bag ryggen og vinker med hånden – Der er en forhindring i venstre side af vejen.

Det er vigtigt, at kommandoerne holdes så simple så muligt, f.eks. ”bagfra” ikke ”Bil bagfra”, så man ikke forveksler råb.

Kommandoer gentages ned eller op igennem kolonnen så man sikrer at alle hører denne.