Sådan kører vi

Kører etikette

  • Vi viser hensyn til andre trafikanter.
  • Der er fælles briefing før og efter en tur
  • Feltet samles igen efter intervaller, skiltespurter og fartlege.
  • Vi følges ad ud og hjem.
  • Ved defekt venter gruppen på at defekten blive klaret. Holdet venter på denne rytter enten ved at stoppe eller køre i ring ved at køre forud på ruten og vende tilbage.
  • Vi efterlader ikke nogen med mindre vedkommende selv udtrykkeligt ønsker at køre hjem alene.
  • Skær aldrig svingene af.
  • Kører man to og to, skal det være forsvarligt, både bakker og i sving – ellers en og en.
  • Skift aldrig bane uden at orientere sig.
  • Forreste rytter er gruppens øjne, det er vigtigt, at den der kører forrest er ekstra opmærksom og holder øje med forhindringer, der kan være til fare for resten af feltet, det kan være biler, grene, huller mm.
  • Vær opmærksom på at skift fra siddende til stående køreposition, skal ske uden at miste alt for meget fart, så den der kører bagved ikke bliver generet.
  • Vær opmærksom på at alle på holdet kan følge med og at der ikke opstår huller, med mindre feltet er givet frit.
  • Skal man tisse sker dette hvor det ikke kan genere omgivelserne.

Tegn og råb der bruges når der køres.

  • Se op” – Der er en situation hvor man skal være særlig opmærksom.
  • Bagfra” – Der kommer et køretøj bagfra.
  • Forfra” – Der kommer et køretøj forfra.
  • Stopper”, Hånden op for stop – Feltet stopper.
  • Slække” – Der er skabt hul i feltet så farten skal sættes ned foran.
  • En og en”, ”Lynlås” – Der skal køres i enkeltkolonne
  • Huller”, Der peges på hullet – Der er et eller flere huller i vejen.
  • Grus”, Der peges med flad hånd på vejen – Der er grus eller sten på vejen.
  • Defekt” – En rytter har en defekt, som kræver stop.
  • Fri” – Der er fri passage i kryds, eller sving, for de nærmeste ryttere. ”Fri” fratager ikke rytter for selv og orientere sig. ”Fri” råbes ikke automatisk ned i feltet, men forudsætter situationsvurdering fra hver rytter inden der igen råbes ”Fri”.
  • Højre hånd føres bag ryggen og vinker med hånden – Der er en forhindring i højre side af vejen
  • Venstre hånd føres bag ryggen og vinker med hånden – Der er en forhindring i venstre side af vejen.

Det er vigtigt at kommandoerne holdes så simple så muligt, f.eks. ”bagfra” ikke ”Bil bagfra”, så man ikke forveksler råb.

Kommandoer gentages ned eller op igennem kolonnen så man sikre at alle høre denne.

Gruppe kørsel

Følgende formationer og skift bruges af alle hold (Trænes af alle hold)

Paradekørsel (eller Hollandsk / to og to)

Gruppekørsel hvor man kører 2 og 2. Her kan man tage forskellig længde i føringerne afhængig af hvor godt kørende man er.

Metoden bruges oftest, eftersom gruppen altid kun vil fylde to ryttere i bredden og således skaber mindst mulige gener for den øvrige trafik.

Skift sker ved at en af de forreste rytter marker skift ved at pege foran på pladsen foran den forreste rytter i højre kolonne.

Kolonnekørsel eller 1 og 1

Gruppe kørsel hvor man kører 1 og1 på en lang kolonne. Vi bruger hovedsaligt denne formation hvor der ikke er plads, derfor forekommer skift sjældent unde kørsel.

Skift mellem Paradekørsel og 1 og 1 – Lynlås

Lynlås er betegnelsen for den teknik hvor man går fra paradekørsel til 1 og 1. Dette sker ved at venstre kolonne fletter ind bagved højre makker. Der gives plads i højre kolonne ved at de forreste sætter hastigheden op og de bagerste sætter hastigheden ned.

 

 

Følgende formationer og skift bruges på nogle hold

 

Rulleskift

Denne form for kørsel anvendes ofte ved intervaltræning og typisk i mindre grupper. Konceptet går ud på at man konstant roterer, således de ryttere der ligger i læ kan passere dem der ligger i vinden. Når man kommer op ligger man sig ind foran den forreste, hvorefter den næste rytter kommer op og overtager osv. Tempoet skal være konstant og man skal være særligt opmærksom på at man ikke trækker hverken for tidligt eller for sent ind foran den forreste rytter.

Viftekørsel -Kørsel i vinden

Kolonnekørsel 1 og 1. – Viftekørsel

Første mand ligger sig ud i vinden. Ved ændringer af kørselsretningen skal man være meget opmærksom på hvor vinden kommer fra, og dermed korrigerer føringerne. Ligeledes skal man være opmærksom på at der ligger nogen i baghjulet, så derfor skal korrektioner ske langsomt og med en glidende bevægelse.

Bemærk at det her er nemt at fylde hele vejen, og der skal derfor tages særligt hensyn til den øvrige trafik.

Viftekørsel. – Skift

Når der skiftes i f.eks. sidevind skal der faldes hurtigt tilbage, så man kommer i læ. Hele tilbagekørselen sker i vindsiden og det kan ofte være temmelig hårdt at komme ind på hjul. Når skiftet sættes i gang skal nr. 2 derfor ikke øge hastigheden, men holde for øje at der er en rytter på vej tilbage på hjul, som netop har brugt mange kræfter.

I føringen skal man også være opmærksom på, at der skal være kræfter til at komme med på hjul igen, så man kan med fordel undgå at køre sig helt flad.

Bemærk at rotationsretningen er afhængig af vinden. Når vejen drejer skal man derfor være opmærksom på hvorvidt en ændring i vindretningen kan betyde om der skal køres med eller mod uret rundt.

Viftekørsel. – Trafik bagfra/forfra

Når der kommer bagfra kørende trafik eller forholdene ikke længer tillader vifte skiftes der til kolonnekørsel.

Tak til Brøndby Cykel Motion for lån af animationerne.